Program marts 2014  -  juni 2014

 

Program:

27. marts                    Landesmuseum (Trudi Gerster)

09. april                      Heidi Struchen (modebutik)

13. april                      Gudstjeneste

09. maj                       Gåtur (Limmat, Zürich)

12. juni                       Kasinobesøg (Zürich)

 

 

Märchen, Magie und Trudi Gerster

Landesmuseum Zürich d. 27. marts 2014

Det er titlen på denne specielle udstilling, som for tiden bliver vist på Landesmuseum i Zürich.     

Jeg har reserveret en grupperundvisning på 1 time, til torsdag d. 27. marts 2014, kl. 17.00. Vi mødes kl. 16.45 i forhallen, alle med egen billet, pris CHF 10,-. For dem, som har lyst, slutter vi aftenen af på Restaurant Commihalle, til hyggelig snak, mad og vin. Tilmelding senest d. 20. marts 2014 til Liselotte Peterhans på mobil 079 342 17 20 eller tlf. 056 441 15 78.

 

Besøg hos Heidi Struchen

Onsdag d. 9. april 2014 kl. 18.15 besøger vi Heidi i hendes modebutik Favorite Things i Affoltern a. Albis. Forårs- og sommertøjet er kommet frem, så der er nok at kigge på. Der holdes ekstra åbent for os fra Dameklubben, så vi har god tid til at handle. Heidi offererer en APERO. Vi mødes på Zürich HB Treffpunkt kl. 17.15 (med egen billet) og tager med S9 retning Zug kl. 17.34. Vi er i Affoltern am Albis kl. 18.02 og kl. 18.04 kører Niederflur bus nr. 223 mod Hausen am Albis. Vi stiger ud ved Kronenstrasse, ankomst kl. 18.06 og derfra er der ca. 2 min. til fods. Der er også mulighed for at parkere bilen foran forretningen. Inden besøget kan du kigge på Heidis webadresse: www.favorite-things.ch eller studere vedlagte flyer. Tilmeldelse senest d. 4. april til Rita Stalder enten på tlf. 044 830 58 57, mobil 076 567 58 57 eller e-mail rita@stalder.net.

 

Gudstjeneste søndag d. 13. april kl. 16.00

Forrettes af Kresten Drejergaard i Martin Luther Kirke, Kurvenstrasse 39 i Zürich, med efterfølgende kaffebord.

 

Fredag d. 9. maj gåtur langs Limmat, Zürich

Vi mødes ved Treffpunkt Zürich HB kl. 13.00 og spadserer en tur langs Limmat, retning Unterengstringen. Vi har intet mål, men går så langt, som vi har lyst til. Vi håber på en hyggelig eftermiddag, hvor der forhåbentlig bliver tid til masser af snak. Måske finder vi en café/restaurant undervejs, men medbring dog selv en lille forplejning samt drikkelse for en sikkerheds skyld. Gode sko er sikkert en fordel.

Har du lyst til at tage med på denne gåtur ”ud i det blå”, kan du tilmelde dig hos Bente Gensetter på tlf. 044 945 69 30 eller e-mail bsgl@swissonline.ch eller hos Liselotte Peterhans mobil 079 342 17 20 eller e-mail fam.Peterhans@hispeed.ch senest onsdag d. 7. maj.

 

Torsdag d. 12. juni kl. 19.00 Held i spil!
Kom med på en rundvisning på Swiss Casinos Zürich, Gessnerallee 3, 8001 Zürich. Vi mødes der kl. 19:00 til en drink og bliver derefter vist rundt og indført i bl.a. black jack.

Rundvisningen tager ca. 20 minutter, hvorefter vi får mulighed for selv at prøve lykken. Pris CHF 50.- (betales ved indgangen) inkl. spillejetons for en værdi af CHF 30.-. Er der stemning for, at vi spiser noget sammen bagefter, aftaler vi det på stedet. Tilmelding senest d. 5. juni til Kirsten.Chvojka@ggaweb.ch eller 044 422 30 60.

 

Yderligere informationer

Fra Ambassaden i Bern har vi fået følgende mail:

 

MEDDELELSE TIL DANSKE STATSBORGERE I SCHWEIZ
Som det fremgår af medierne og ambassadens hjemmeside har regeringen besluttet at lukke den danske ambassade i Bern med udgangen af juli 2014. Af tekniske grunde skal kunder ikke regne med ekspedition af officielle dokumenter, herunder pas, efter d. 1. juni, hvor ambassadens lukning indledes, og biometrisk udstyr nedtages. 

I løbet af foråret vil der blive truffet beslutning om fremtidig varetagelse af borgerserviceområdet, herunder om, hvor danske statsborgere (voksne over 12 år) i Schweiz fremover skal henvende sig for at få fornyet deres pas. Det vil i denne sammenhæng også blive fastlagt hvor danske borgere kan henvende sig vedrørende øvrige borgerservicespørgsmål.

Når dette er sket, vil de fremtidige betingelser og andre forhold på området blive meddelt på ambassadens hjemmeside og direkte til alle her registrerede danskere.

Med venlig hilsen,

L.Vissing

Ambassadør

 

Direkte flyrute Billund-Zürich

Fra mandag d. 28. april opretter British Airways en direkte rute mellem Billund-Zürich, billetter kan bookes fra d. 12. februar på sunair.dk, retur prisen er fra DKK 2.400.

 

Påskeudstillingen i Hüttikon er i år d. 28., d. 29. og d. 30. marts og på Schloss Greifensee d. 5. og d. 6. april. De forskellige tidspunkter finder I på de relevante hjemmesider.

 

Siden sidst:

Den 26. november mødtes kun 5 fra dameklubben for at lære at lave juledekorationer. Vi fik vejledning til bl.a. at binde advents-kranse og dekorere dem. Rita Schmid hjalp med ideer og ting at købe i hendes lille forretning. Det lille lokale var opvarmet til os og efter et par timers ivrig gøren blev vi inviteret til kaffe og kringle i hendes private "loft". Vi tilbragte en hyggelig eftermiddag. En tak til Rita Stalder for organisationen.

-Bodil Didisheim

 

For 65. gang fejrede vi julefest i Den Danske Dameklub. Vi havde en hyggelig aften, jeg tror alle nød aftenen, som startede med en Apero, hvor snakken gik lystigt. Juletræet stod pyntet i salen med den gamle julepynt, som bliver fundet frem år for år. Hurtigt fandt vi sammen ved de runde borde og som tidligere præsenterede ”bestyrelsen” et kort tilbageblik og vi sang den første julesang. Agnethe skal have tusind tak for den sang, hun havde skrevet over begivenhederne i klubben i 2013. Også en tak til Helle, som traditionen tro, læste op af Peters Jul for os. Hun var snarrådig nok til at finde historien på hendes smart-phone. Jeg havde ikke fået bogen med. Vi var vist enige om, at maden smagte godt bortset fra ris à la manden. Vi vil tale med kokken om det. Med fordeling af gaver og beundring ved udpakningen sluttede aftenen og snart var der opbrud. Tak til alle som deltog og jeg glæder mig til, at vi ses til de næste arrangementer.

Da det var en halv-rund-jubi-julefest gav vi jo en rabat på CHF 5.-. Prisen har været den samme siden 2004. Vores egenkapital er CHF 3.412,55 og vi er 124 medlemmer. Vi ser frem til en indbetaling af kontingentet for 2014 på CHF 20.00 snarest. IBAN Nr.: CH71 0025 9259 8098 31M1 L. Bemærk I modtager IKKE en indbetalingsblanket .

- Alt godt i 2014 mange hilsener Kirsten

 

Onsdag d.15. januar mødtes 18 danske damer kl. 18.30 i restaurant "Tres Amigos" i Oerlikon til den årlige int. spisning i januar. Denne gang var det mexicansk.
Da alle var ankommet fik vi endelig bestilt drikkelse og spisning. De fleste prøvede Fajitas med rejer eller med kylling. Bagefter fortsatte snakken og Mette fik afsat hendes bøger og solgt en del af sine "smykker". De danske hæfter om den kongelige familie blev bladret igennem og diskuteret.
Efter kaffe eller dessert begyndte de første at bryde op. Jeg takker for en dejlig og hyggelig aften og er nu spændt på den næste int. spisning i januar 2015.

- Kirsten Ehrat

 

Kirsten Chvojka

Im Grund 9

8123 Ebmatingen

044 422 30 60 / 076 315 37 88

Kirsten.chvojka@ggaweb.ch

 

Bente Gensetter

Pappelweg 13

8604 Hegnau

044 945 69 30 / 076 318 72 04

bsgl@swissonline.ch

 

Connie Pedersen

Haumühlestrasse 11

8424 Embrach

044 881 71 48 / 079 544 34 55

Hauzfrau2000@gmail.com

 

Liselotte Peterhans

Tannhübelstrasse 22

5212 Hausen/Brugg

056 441 15 78 / 079 342 17 20

fam.Peterhans@hispeed.ch

 

Rita Stalder

Bodenackerstrasse 21

8304 Wallisellen

044 830 58 57 / 076 567 58 57

rita@stalder.net